Handelsbetingelser. Kedeligt, men vigtigt.

Ak, intet som jura og kancellisprog kan gøre mig søvnig.

Men det skal være her, for det er vigtigt at passe på sig selv og sin forretning.


Jeg ville dødgerne holde det enkelt, forståeligt og i vi-sidder-på-en-bænk-og-taler-om-det stemning. Men den går (bogstaveligt talt) ikke i retten og derfor skal jeg forklare det, som nedenfor.


Allerførst: Når jeg skriver "vi", mener jeg mit selskab, Sandie Copy. Når jeg skriver "du", mener jeg dig som kunde. Alt hvad du læser her, vedrører alle kunder, der køber noget på hjemmesiden eller andre af mine ydelser.


1. Anvendelse

Disse betingelser er gældende for alle leverancer fra Sandie Copy, CVR-nr:43493906 (Herefter Sandie Copy). Betingelserne udgør sammen med eventuelt andre skriftlige tilbud eller aftaler med kunden kontraktgrundlaget for handel med Sandie Copy.


2. Projekttyper

Sandie Copy leverer projekter til fastpris og timebaseret betaling. Hvis der ikke er lavet en skriftlig aftale på en fast pris, bliver du faktureret pr. forbrugt tid.  


3. Tilbud

Med mindre andet er skriftligt aftalt, er tilbud gældende i 30 dage.

Hvis kunden udvider opgavens omfang, udover hvad der kan betragtes som en naturlig del af opgaven, eller manglende leverancer, kan Sandie Copy enten estimere opgaven igen eller kræve betaling for den ekstra forbrugte tid.


4. Samarbejdspartnere

Sandie Copy har ret til at anvende underleverandører samt benytte eksterne konsulenter til udførelse af alle opgaver, uden at det nødvendigvis fremgår af tilbud eller skriftlig aftale. Sandie Copy er berettiget til at overdrage sine rettigheder til tredjemand.


5. Leverancer

Hvis ikke andet er skriftligt aftalt, er det kundens opgave at levere et udførligt brief forud for en leverance. Som udgangspunkt har kunden tre (3) hverdage til at se leverancen igennem og mulighed for at komme med rettelser. Rettelser efter 14 dage vil afregnes til normal timepris.


6. Deadline

Kunden forpligter sig til at aflevere materiale til den aftalte tid. Sker dette ikke, kan Sandie Copy udskyde deadline for endelig levering. Har Sandie Copy lidt tab ved forsinkelsen, påhviler der kunden et erstatningsansvar.


7. Rettigheder

Først når kunden har betalt alle udestående, kan leverancen frit bruges.

Ønsker kunden at benytte materiale fra tredjepart eller beder Sandie Copy om at benytte disse, er det kundens ansvar at alle rettigheder for anvendelse af materialet er indhentet. Kunden er forpligtet til at friholde Sandie Copy fra krav fra den gældende rettighedshaver til materialet.


8. Opsigelse af faste samarbejdsaftaler

Ønsker kunden at opsige et fast samarbejde, skal det ske med løbende måned + tre måneders varsel, medmindre andet fremgår af skriftlig aftale. Abonnementer kan kun opsiges via e-mail til hej@sandiecopy.dk og er først opsagt når en bekræftelse er sendt retur. 


Sandie Copy har ret til at opsige faste aftaler med en måneds varsel. Ved manglende betaling har Sandie Copy ret til at stoppe al arbejde uden varsel. Når en aftale er ophørt, har Sandie Copy ret til at slette kundens data. Kunden er selv forpligtet til at tage backup inden aftalens ophør.


Alle Sandie Copy forpligtelser bortfalder når aftalen ophører. 


9. Fakturering

Når der indgås en aftale om et fastpris-projekt faktureres 25% af beløbet inden opstart (straks efter kunden har accepteret tilbuddet) og de resterende 75% ved levering (men før leverancen bliver lagt live på nettet eller trykt).

Betalingsfristen er 8 dage. Alle oplyste priser er altid eksklusiv moms med mindre andet er tilføjet skriftligt.

Ved for sen betaling er Sandie Copy berettiget til at opkræve kunden et rykkergebyr samt rente fra forfaldsdagen efter lovens til enhver tid gældende regler.


10. Prisændringer

Sandie Copy kan ændre de gældende priser (time- og faste samarbejdspriser) med 30 dages varsel. Prisændringer meddeles altid skriftligt til kunden.


11. Andre omkostninger

Såfremt der er andre eksterne omkostninger i form af licenser, nødvendige ydelser, produkter mv., er Sandie Copy berettiget til betaling for dette.


Hvis der er rejse i forbindelse med en opgave, afregnes det efter statens gældende takster. Overstiger rejsetiden 60 minutter hver vej, faktureres efter gældende timepriser.


12. Mangler

Når et projekt er færdigt, vil Sandie Copy overlevere projektet til kunden digitalt. Herefter har kunden maksimalt tre (3) hverdage til at gennemgå og give feedback, medmindre andet er aftalt skriftligt. Feedback senere end 14 dage vil blive anset som et nyt projekt, der kan faktureres.


Hvis Sandie Copy er ansvarlig for fejl eller mangler, vil Sandie Copy inden for rimelig tid udbedre fejlen. Sandie Copt har ret til selv at planlægge rettelserne, så det passer ind i Sandie Copys øvrige opgaver.

Såfremt at rettelserne viser sig, at fejlen ikke skyldes Sandie Copys arbejde, er Sandie Copy berettiget til godtgørelse for det udførte arbejde.


13. Erstatningsansvar og ansvarsbegrænsning

Sandie Copys erstatningsansvar er begrænset til Kundens direkte tab som følge af Sandie Copys misligholdelse.

Sandie Copys erstatningsansvar omfatter ikke følgeskader, driftstab, tab på grund af mangler ved tredjepartsleverancer og heller ikke indirekte tab, herunder tab af indtægt, profit, reduceret salg, hindring med at levere til tredjepart, samt tab forbundet med en ikke opfyldt forventet nytte af det leverede.


Sandie Copys samlede ansvar kan aldrig overstige 100 % af det beløb der er faktureret (fratrukket eksterne omkostninger) for leverancer gennem de seneste tre måneder op til meddelelsen om misligholdelse. Sandie Copy har ret til at oprette misligholdelsen og levere på ny.


Sandie Copy kan ikke gøres ansvarlig for funktionalitet, tilgængelighed eller kompatibilitet med systemer, som ikke er under Sandie Copys kontrol. Ændrer kunden eller tredjemand i leverancen, uden Sandie Copys godkendelse, kan Sandie Copy ikke gøres ansvarlig og fraskriver sig ethvert ansvar.


14. Produktansvar

Sandie Copys produktansvar er i henhold til produktansvarslovens regler. Sandie Copy fraskriver sig ethvert andet produktansvar.


15. GDPR og personoplysninger

Når Sandie Copy leverer tekster til en kunden, vil kunden typisk skulle publicere teksterne via en digital løsning og selv oprette, redigere og publicere indhold via løsningen.


Løsningen kan indeholde forskellige formularer, hvor kunden og brugere af løsningen kan indtaste data. Ofte vil der være benyttet et statistik-værktøj for at se hvor mange besøgende siden eller systemet her.

Sandie Copy vil typisk have adgang til løsningen og derfor vil Sandie Copy have rollen som databehandler, mens kunden vil være dataansvarlig.


Sandie Copy vil behandle data på anvisning fra kunden. Anvisningen udgøres herunder, samt evt. tilbud. Ved opgaver med følsomme persondata kan Sandie Copy udarbejde en separat databehandleraftale.


  • Sandie Copy bemyndiges til at behandle eventuelle personoplysninger, for at udføre opgaven for kunden.
  • Sandie Copy har lov til at benytte underdatabehandlere til opfyldelse af sine forpligtelser. Det kan fx være konsulenter og samarbejdspartnere.
  • Kunden har ret til at spørge efter hvilke underleverandører der tænkes benyttet i et projekt og kunden har ret til at afvise brug af en underleverandør. Ved afvisning af en underleverandør har Sandie Copy ret til at estimere opgaven på ny.
  • Sandie Copy vil omgående orientere kunden hvis der opdages et brud på persondatasikkerheden.
  • Sandie Copy har krav på betaling for den forbrugte tid for de ydelser, der udføres på kundens forlangende i forbindelse med fx udlevering af oplysninger, dokumentation af persondatasikkerheden, samarbejde med tilsynsmyndigheder og hjælp til efterlevelse af anmodninger fra registrerede.
  • Sandie Copy har ret til at benytte kunden samt projektet som reference. Herunder ret til at benytte leverancer, logo, kundeudtalelser mv. i egen markedsføring fx på Sandie Copys hjemmeside.
  • Det er kundens ansvar at sikre at der benyttes stærke passwords i løsningen og at adgangen til passwords begrænses til relevante personer, som er instrueret i sikker brug af løsningen.


Har kunden indgået fast samarbejdsaftale, ophører Sandie Copys forpligtelser vedrørende løsningen når denne opsiges. Dette er uanset hvad der måtte være aftalt i øvrige dokumenter, herunder databehandleraftaler.


16. Ekstraordinær situation

Parternes forpligtelser udskydes ved force majeure, herved forstås forhold, der ligger uden for Sandie Copy og kundens kontrol.


Forhold hos Sandie Copys underleverandører, der medfører, at Sandie Copy ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser over for kunden, anses ligeledes som force majeure. Den ekstraordinære situation kan højst gøres gældende i den periode, som situationen varer. Såfremt en tidsfrist udskydes på grund af force majeure, udskydes betalinger, der knytter sig dertil også med samme tidsrum. Force majeure kan kun gøres gældende, hvis den pågældende part har angivet skriftlig meddelelse til den anden part senest 10 dage efter, at situationen er startet.


 17. Lovvalg


Denne aftale er underlagt dansk ret og enhver tvist skal forelægges en dansk domstol.


Betingelser er gældende fra marts 2023.


Er du her stadig? Du fortjener edderbroderme en croissant, næste gang vi ses.