Det her handler om dig, homie

Du ved det godt..


Du ved at 100% Shit-GPT genererede tekster ikke er nok.


Ikke hvis du vil skille dig ud blandt de andre *zzz* støvede makkere i din branche (jeg kigger på dig, B2B)


Problemet med dine tekster er (der er ingen pæn måde at sige det på) at de er omtrent så levende som rispapir og  røvsyge, som at se maling tørre.


Du burde opdatere den hjemmesidetekst.


Gøre alvor af emailmarketing.


Uppe dit LinkedIn game.


Du ved det godt.


Problemet er, at du ikke har lært, hvordan du skriver så det virker.


Ingen har lært dig de psykologiske greb og afprøvede metoder, du ved eksisterer. Måske er du oveni købet rosintør for idéer.

Eller også har du ikke ikke tid. Måske hader du bare at skrive.


Og jeg-burde-jo-listen bliver længere. Og den dårlige samvittighed større.

Mig-mig-mig

Lidt random om mig:


Eksilbonderøv, copywriter, Lukas' mor, mindstebarn, sjov(-ish) og 177 centimeter høj. Grafisk analfabet (som du kan se) og glad for blomme i madeira.

Det kedelige (men vigtigt for nogen):


  • +9 års erfaring med intern og ekstern kommunikation
  • Selvstændig copywriter, konsulent og underviser
  • Skriver mest for B2B'ere i kedelige brancher